Suhms Kilde (Peter Frederik Suhm, 1728-1798)
Den fredede Suhms Kilde er beliggende ved Søllerød Sø på Kildevej i Holte.
Kilden
er opkaldt efter historikeren Peter Frederik Suhm, og den fungerede
i gamle dage som Øverøds drikkevandsbrønd. Suhm ejede lystgården ”Suhmsminde” i
Øverød.
Her ses et billede af gården malet af Helfrich Rudolph
Lystgården lå lige nord for det bevarede bystævne. Gården blev nedrevet
i 1959.
P.F. Suhm. Kobberstik fra 1798 efter et maleri af Jens Juel.
Den
fredede grotte omkring kilden er bygget af kampsten og mørtel.
Selve kilden har
ikke løbet i mange år.
Grotten er styrtet sammen og i sørgeligt forfald, hvorfor der er behov
for en gennemgribende restaurering af grotten samt vedligeholdelse af det
grønne område omkring grotten.
Grotten har kulturhistoriske værdi som knytter sig til områdets tidligere vigtige drikkevandskilde og dermed fungerer som et vidnesbyrd
om begyndelsen af 1900-tallets sværmeri for nationalromantikken,
hvilket også kommer til udtryk i dens rustikke fremtræden i kampesten.
om begyndelsen af 1900-tallets sværmeri for nationalromantikken,
hvilket også kommer til udtryk i dens rustikke fremtræden i kampesten.
Udsigten over Søllerød Sø fra Suhms Kilde
Bystævnet i Øverød, ved Suhmsmindevej,
har rødder tilbage til
1300-tallet. Fra de seks granitsten - en for hver af de seks gårde i
Øverød - blev dyrkningen af landsbyens fællesjord planlagt.
I 1800-tallet udviklede Hanne Nielsen en osteproduktion på Havathigården, og hun grundlagde dermed den kendte Havarti-ost. Med nordbanens anlæggelse i 1860 og etableringen af Holte Station steg indbyggertallet i Øverød, samtidig med at byen Holte etableres efter jernbanens bygning. De to byer smeltede efterhånden sammen i første halvdel af 1900-tallet.
I dag er Øverød domineret af det store parcelhuskvarter i Paradiskvarteret.
Øverøds hovedvejstrækning var oprindelig Rudersdalsvej, og ikke som i dag Øverødvej. Sidstnævnte anlagdes først efter etableringen af Holte Station.
Den ældgamle Gamle Hulvej
Den fører fra kirke gården ned til Søllerød Sø
Hulvejen i det skrånende morænelandskab er delvist fra istiden som følge af
en kæmpe smeltevandsflod under en gletsjer
men også spor efter menneskers færdsel i skovene igennem tiden.
Trafikken dengang med tungt materielt af hestekærre med tømmer
afspejles også i de dybe nedslidte kløfter
1658-60 under svenskekrige blev denne hulvej også flittigt benyttet af svenskerne
☆
Prinsesse Sophie Hedevig (1677-1735)
Sophie Hedevig var en velbegavet kvinde med levende religiøse interesser
og betydelig sans for musik, malerkunst, broderier og kunsthåndværk
som hun også selv dyrkede
samt tilsyneladende et både venligt og godgørende menneske,
og betydelig sans for musik, malerkunst, broderier og kunsthåndværk
som hun også selv dyrkede
samt tilsyneladende et både venligt og godgørende menneske,
Hun kom sammen med sin yngste bror Prins Carl
til at interessere sig levende for skolebyggeri
til at interessere sig levende for skolebyggeri
Hun grundlagde i 1721 Søllerød Sogns Skolevæsen
med de tre såkaldte prinsesseskoler i Søllerød, Trørød og Nærum.
Søbakkehuset.
I de ældste dele af dette hus grundlagdes Søllerøds skolevæsen i 1721
- kaldet Prinsesseskolen, ligger her for foden af hulvejen
Akvarel blyant på papir 1918
Ƹ̵̡Ӝ̵̨̄Ʒ •*´☆`*•. ¸Ƹ̵̡Ӝ̵̨̄Ʒ
De gamle huse ved Søbakkevej
Hvor hulvejen bliver til Søbakkevej, finder man et fredeligt smørhul med gamle bygninger. Først er der landsbyernes gamle fattighus, det ni fag lange, gulkalkede Drewsens hospital, som er opført for private midler i 1809.Øverøds tidligere 6 selvejende bøndergårdevar: Skovly, Paradisgård, Rygård, Højbjerggård, Havarthigård og Vejlegård. Alle navnene går i dag igen i Øverøds kvarters- og vejnavne. Gårdene lå oprindeligt samlet omkring Øverød bystævne. Resterne af bystævnet findes i det nuværende Øverød, hvor der er 5 sten tilbage af de oprindeligt 6-7 sten.
Omkring slutningen af 1700-tallet udflytter gårdene, og op gennem 1800-tallet steg antallet af bebyggelser, og der dannes en egentlig by i Øverød ved det oprindelige bystævne. I 1809 fik Øverød det lille Drewsens hospital, der fungerede som hospital for Søllerød Sogns fattigste indbyggere. Hospitalet havde navn efter Jørgen Christopher Drewsen (1746 – 1801), hvis enke testamenterede midler til bygningen af hospitalet. Det blev senere fattiggård og frem til 1921 var det børneasyl. Bygningen anvendes i dag som ældreboliger af Rudersdal Kommune. Overfor Drewsens hospital – på grænsen til Søllerød – oprettedes i 1721 den første skole, kaldet "Prinsesseskolen". Bygningen kaldes i dag Søbakkehuset.
Desuden ligger der to murstenshuse fra midten af 1800-tallet, og det store industrikompleks Sødal Dampvaskeri lå også her fra ca. 1850 til 1974.
Søllrød gamle skovkirkegård
På stenen står der 2 navne - nederst Eva Sommerfeldt
Søllerød Sø i dag og på gamle billeder for over 100 år siden
Malet af Georg Emil Liber i ca 1880 (udsigten fra østsiden)
Søllerød Sø ca. 1895 af Theodor Siersted
F. C. Kiærskou, malet i 1881
De 2 sidste billeder er søen set fra vestsiden
med Søllerød Kirke i baggrunden og Drewsens hospital og Prinsesseskolen
med Søllerød Kirke i baggrunden og Drewsens hospital og Prinsesseskolen
Dette er udsigten i dag fra nogenlunde samme sted.
Søllerød Sø var den sidste sø som Kommunen fik udstykket
og de første store gamle huse her blev oprindelig bygget som store sommerhuse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar