Svaner i Søllerød Sø

Søllerød Kirkegård beliggende ned til Søllerød Sø

Søllerød Kirke ligger på toppen af Søllerødbakken.

Den smukke kirkegård skråner ned mod den naturskønne Søllerød Sø.

Den oprindelige kirke er opført i 1100-taltet.

I mere end 700 år var det den eneste kirke i det store sogn,

der strakte sig fra Furesøen i vest til Øresund i øst.

Kirkens ydre

Middelalderkirken bestod af en lille, fladloftet bygning.

Materialet var kridtstenskvadrer, møjsommeligt transporteret

de ca.100 km fra Stevns Klint til Søllerød.

Gennem årene er kirken blevet udbygget med langhuskoret mod øst

og våbenhuset mod nord.

I slutningen af 1400-tallet blev tårnet på vestsiden bygget til af røde munkesten.

Hvælvingerne kom til i den gotiske periode,

og i 1700-tallet blev kirken udvidet med 2 korsarme.

Den mindste korsarm, sammenbygget med våbenhuset, '

kaldes "Københavnerlogen", en betegnelse, der stammer fra den tid,

hvor københavnske søndagsgæster hyppigt besøgte landsbykirken.

Storkereden på tårnet, der kendes fra mange ældre malerier

❀ ❀ ❀

BYBRØNDEN I SØLLERØD

Fra gammel tid måtte indbyggerne i Søllerød by hente vand i Søllerød Sø eller hvis det skulle være helt rent, fra Suhms Kilde i Øverød (M-B 8). Der var stort besvær med at få det bragt op gennem hulvejen.
I årene 1847-48 blev der gravet en brønd ved præstegården. Den leverede vand til præsten, men også andre nød godt af den, heriblandt skolen, der lå mellem Mothsgården og kirken.
Brønden ved præstegården var af og til svær at benytte, fordi den i perioder ikke blev passet.
Omkring 1860 havde Søllerødgård (nu Søllerød slot) og Skovlyst (nu Æblegården, Søllerødvej 15) fået gravet deres egne brønde.
Allerede i 1740 havde ejeren af Søllerød Slot ladet bygge en brønd ved slottet, og. I 1867 gik Søllerøds fire største grundejere på Søllerødgård, Fogedgården, Carlsminde og Mothsgården sammen om at anlægge en egentlig bybrønd ved gadekæret. I 1907 blev Søllerøds første vandværk opført på Fogedgårdens marker øst for Søllerød by. Bybrønden mistede derved sin betydning og gik i forfald. I 1918 var der i forbindelse med vejregulering planer om at nedlægge brønden og opfylde gadekæret. Takket være en indsats fra Søllerød Grundejerforening blev planen skrinlagt og bybrønden istandsat med en stensat overbygning. Den stod færdig i 1919 med indlagt kommunalt vand. Bybrønden er senest restaureret i 2002.

Søllerød Grundejerforening's bestyrelse, besluttede sommeren 1999, at man ville forbedre den løbende information til beboerne i Søllerød by.

Første skridt var at få etableret et bomærke, der ville være karakteristisk for området.
Både bestyrelsen og Søllerød Museum, der blev konsulteret, nåede frem til samme resultat, nemlig at den gamle bybrønd burde danne grundlag.

Indtil 1995 stod dette populære krucifiks i skoven på hjørnet af Søllerødvej og Vangebovej
I 1993 og 1995 blev krucifikset udsat for hærværk.
Den sidste gang så meget, at det ikke kunne repareres.
Resterne – torsoen og en arm - er opbevaret af Søllerød Museum.
På initiativ af Søllerød Menighedsråd blev et nyt krucifiks fremstillet og
opsat mellem Søllerød Museum og Søllerød Kirke.
Det oprindelige krucifiks var skænket af Marie Lassen, f. Pedersen (1889–1970).
Marie Lassen var medlem af Folkekirken, men også tiltrukket af Den katolske Kirke.
Under en Italiensrejse med besøg i den hellige Frans’ fødeby Assisi
fik hun ideén til at få fremstillet et krucifiks,
som skulle være fælles for protestanter og katolikker.
Billedhuggeren Aksel Theilmann fik opgaven at udføre et krucifiks
hvor man gerne skulle forene Kongekrucifikset og Lidelseskrucifikset.
Theilmanns fik begge sider. Theilmann hentede inspirationen fra et tidligere arbejde,
der stod på svigerfaderens grav på Solbjerg kirkegård og forstørrede det op.